Nordukraine og Sydukraine kan snart være to nye nationer

ukraine

Konflikten i Ukraine er kompleks. Dels er den et klassisk opgør mellem folket og korrupte politikere. Dels er den et opgør mellem tilhængere af et samarbejde med det vestlige Europa (EU) og tilhængere af det historiske samarbejde med Rusland. I den forbindelse fremkommer forskellige økonomiske scenarier i forhold til investeringer, støtteordninger, handelstal, m.v. Hertil kommer fordelingen af landets mange råstoffer, der er den typiske årsag til voldelige konflikter. Det nynazistiske parti Svoboda er med sine paramilitære enheder tillige med til at gøre konflikten helt uoverskuelig.

Den mest logiske løsningsmodel vil være en opdeling af landet som man kender det fra det tidligere Tjekkoslovakiet. Ukraine vil herefter bestå af et Nordukraine og et Sydukraine. Når man ser det geo-politiske kort tegner der sig et tydeligt mønster med en grænse i midten med Kiev som hovedstad i nord og Kharkov som hovedstad i syd. Der bor ca. 45 millioner mennesker i hele Ukraine.

I Nordukraine vil hovedsproget være ukrainsk. I Sydukraine kan hovedsproget være russisk, såfremt de ønsker det. Der tales 18 forskellige sprog i Ukraine.

Nordukraine kan blive medlem af EU. Sydukraine kan blive medlem EAU.

Det er ikke muligt for mig at tage parti i konflikten i Ukraine. Jeg kan ikke vælge mellem Janukovitj og Timosjenko, to kleptokrater, der har raget til sig med arme og ben og er blandt landets rigeste. Og i baggrunden på den ene side Putins Rusland, der forener det værste af det autoritære sovjetstyre og den rovgriske kapitalisme. På den anden side CIA med sine manøvrer. Metoderne er ikke så barbariske, som dengang USA bombede digerne i Vietnam, så bønderne skulle drukne i vandmasserne. Men målet er det samme – det økonomiske verdensherredømme. Jeg kan ikke vælge mellem de to tyvebander og deres kyniske bagmænd, De eneste, jeg kan holde med, er bandekrigens ofre, det altid vildførte og voldførte folk. – Arne Herløv Petersen

Den danske EU parlamentariker Morten Løkkegaard er fortaler for en opdeling som løsningsmodel.

De kontinentale forbund bør være platforme til løsning af regionale konflikter som man kender det fra Katalonien og Skotland. I fremtiden kan det være en win win situation hvor man bedre kan styre lokale regioner på den ene side og på den anden side samarbejde om kontinentale og globale udfordringer (energi, klima, m.v.) i internationale organisationer.

Berlin muren er ikke faldet helt endnu. Den er bare flyttet østpå. Til Kiev.

OPDATERING! The New York Times har udsendt nogle geografiske kort her.

OPDATERING 2:

[Kilde]

Reklamer

Er Tyskland blevet et politisk monster?

***BESTPIX*** Kraftwerk Perform At Tate Modern: The Catalogue 12345678

I en tid hvor Tyskland er blevet det økonomiske lokomotiv i Europa og hvor det centraleuropæiske land er blevet det mest indflydelsesrige kommer der oplagt sammenligninger til tidligere tiders tyske magt på kontinentet. Det er både de økonomisk plagede lande i Sydeuropa, der effektivt er under tysk politisk kontrol, men også i Storbritanien hvor historien mellem de to store lande altid vil være mere udtalt end andre steder. Med udgangspunkt i en ny bog af sociologen Ulrich Beck fra München sætter The Guardian fokus på Tysklands position i Europa i dag. Gennemgangen går fra de økonomiske aftaler mellem Berlin og Bruxelles, over nationale identitetskriser- og helningsprocesser til status over det kulturelle niveau i det engelsksprogede Storbritaninen og det tysksprogede Tyskland. Forfatteren Simon Winder citeres for denne udtalelse om Tyskland:

“They’re living on empty, culturally. There’s no German novel I’m looking forward to, and no German film. But it’s the same throughout Europe. Europe is culturally null. Britain is the cultural dynamo of Europe by a million mile.”

Han henviser nok til JK Rowlings, EL James, James Bond og Simon Cowell og artiklen nævner da også Hollywood. Han glemmer imidlertid at Tyskland har flere operaer, flere orkestre, flere balletter, flere jazzklubber, flere kunstgallerier, flere museer end noget andet land i Europa og et moderne samfund der er bygget op omkring et rigt kulturliv. Og de klassiske discipliner har følgeskab af internationalt undergrundsteater og ikke bare Berlin men hele Tyskland er arnestedet for elektronisk musik. Der spørges også til kvaliteten af tyske TV-produktioner med henvisning til den seneste tids succes for dansk drama uvidende om tyske serier som f. eks. Heimat (verdens bedste TV serie?), Tatort (verdens længstvarende krimi serie) og senest den selvragsagende telethon “Unsere Mütter, unsere Väter”, der har skabt stor og konstruktiv debat i Tyskland.

Artiklen påpeger den historiske baggrund for at vi alle taler engelsk i dag, men at meget få udenfor Tyskland taler tysk. Tyskland var under Bismarck en modvillig kolonimagt og sproget fik aldrig den samme spredning som engelsk og fransk.

Man kan være enig eller uenig i den tyske, økonomiske politik, som Merkel forsøger at indføre i de øvrige europæiske lande. Men det er trist at det (multi)kulturelle Tyskland ikke får spredt det rige kulturliv ud over grænserne fordi (hoved)sproget er en forhindring.

Når man lige ser bort fra de tordnende udsolgte koncerter med Kraftwerk på Tate.