Er Tyskland blevet et politisk monster?

***BESTPIX*** Kraftwerk Perform At Tate Modern: The Catalogue 12345678

I en tid hvor Tyskland er blevet det økonomiske lokomotiv i Europa og hvor det centraleuropæiske land er blevet det mest indflydelsesrige kommer der oplagt sammenligninger til tidligere tiders tyske magt på kontinentet. Det er både de økonomisk plagede lande i Sydeuropa, der effektivt er under tysk politisk kontrol, men også i Storbritanien hvor historien mellem de to store lande altid vil være mere udtalt end andre steder. Med udgangspunkt i en ny bog af sociologen Ulrich Beck fra München sætter The Guardian fokus på Tysklands position i Europa i dag. Gennemgangen går fra de økonomiske aftaler mellem Berlin og Bruxelles, over nationale identitetskriser- og helningsprocesser til status over det kulturelle niveau i det engelsksprogede Storbritaninen og det tysksprogede Tyskland. Forfatteren Simon Winder citeres for denne udtalelse om Tyskland:

“They’re living on empty, culturally. There’s no German novel I’m looking forward to, and no German film. But it’s the same throughout Europe. Europe is culturally null. Britain is the cultural dynamo of Europe by a million mile.”

Han henviser nok til JK Rowlings, EL James, James Bond og Simon Cowell og artiklen nævner da også Hollywood. Han glemmer imidlertid at Tyskland har flere operaer, flere orkestre, flere balletter, flere jazzklubber, flere kunstgallerier, flere museer end noget andet land i Europa og et moderne samfund der er bygget op omkring et rigt kulturliv. Og de klassiske discipliner har følgeskab af internationalt undergrundsteater og ikke bare Berlin men hele Tyskland er arnestedet for elektronisk musik. Der spørges også til kvaliteten af tyske TV-produktioner med henvisning til den seneste tids succes for dansk drama uvidende om tyske serier som f. eks. Heimat (verdens bedste TV serie?), Tatort (verdens længstvarende krimi serie) og senest den selvragsagende telethon “Unsere Mütter, unsere Väter”, der har skabt stor og konstruktiv debat i Tyskland.

Artiklen påpeger den historiske baggrund for at vi alle taler engelsk i dag, men at meget få udenfor Tyskland taler tysk. Tyskland var under Bismarck en modvillig kolonimagt og sproget fik aldrig den samme spredning som engelsk og fransk.

Man kan være enig eller uenig i den tyske, økonomiske politik, som Merkel forsøger at indføre i de øvrige europæiske lande. Men det er trist at det (multi)kulturelle Tyskland ikke får spredt det rige kulturliv ud over grænserne fordi (hoved)sproget er en forhindring.

Når man lige ser bort fra de tordnende udsolgte koncerter med Kraftwerk på Tate.