Bliver Slovenien det sjette EU-land, der skal have en økonomisk redningskrans?

peek-a-bear_1910971i

Det lille centraleuropæiske land Slovenien er gået fra buldrende vækst til hård recession som konsekvens af statsbankers hovedløse udlånsvirksomhed. Nu truer giftige lån med at køre landets økonomi i sænk. Spørgsmålet er ikke, om EU har råd til hjælp, spørgsmålet er, om den politiske kapital er opbrugt.

Her som andre steder er ondets rod bankernes alt for store iver efter at yde risikable lån, mens økonomien buldrede. Ifølge IMF’s seneste status udgør dårlige lån, som ikke tilbagebetales som aftalt, nu godt 20 pct. af de tre største bankers samlede udlån. OECD angiver, at disse giftige lån andrager syv milliarder euro, svarende til 19 pct. af Sloveniens BNP.

De to største statsejede banker, Nova Ljubljanska Banka (NLB) og Nova Kreditna Banka Maribor (NKBM), har ydet lån, der løber op i henholdsvis 20 pct. og 15 pct. af deres kapital til Zvon Ena, et finansielt holdingselskab, der nu er under konkursbehandling,« skriver OECD i sin statusrapport.

»Trods adskillige injektioner af offentlige midler i de statsejede banker, har de slovenske banker stadig et tyndt kapitalgrundlag« og »baseret på markedets værdisætning er de fleste statslige bankers aktieværdi stort set blevet udraderet,« noterer OECD.

Den belgiske storbank KBC, der har ejet 22 pct. af aktierne i NLB, solgte i december hele sin aktiepost for at komme ud af miseren. Køber var den slovenske stat, der fik aktierne for bare én pct. af den bogførte værdi – et udtryk for den ringe tiltro til landet største statsbank.

Når bankerne således kommer i krise, svinder deres evne og vilje til nye udlån, og det har sat landets erhvervsliv og økonomi i stå og sendt folk ud i arbejdsløshed. Samtidig vokser statens gæld, fordi offentlige midler bruges på at holde bankerne kørende, skatteindtægter falder og sociale udgifter stiger, alt mens prisen for at opnå nye nødvendige lån – renten på slovenske statsobligationer – stiger. Netop nu er renten på 10-årige statsobligationer omkring seks pct., tæt på det niveau hvor gælden kan begynde at løbe løbsk. Med andre ord den klassiske nedtursproces i EU’s kriseøkonomier.

Slovenien ulmer som næste krise-offer

slovenien

Eurolandet siden 2007 sidder fast i sin anden recession under gældskrisen med et bnp-fald omkring 3 pct., og Den Internationale Valutafond, IMF, forventer, at Slovenien kommer til at bede om hjælp. Selvom Slovenien økonomisk er dobbelt så stor som Cypern, er nationen i eurosammenhæng en lille spiller. Derfor er regningen og dermed risikoen ikke faretruende for det europæiske valutasamarbejde.