Luxembourg er klar til at fjerne bankhemmeligheder

frieden_bannofa_martin_thill_ed-01

Vi ønsker at styrke samarbejdet med udenlandske skattemyndigheder, siger hertugdømmets finansminister. Luxembourg, som er berygtet for sine bankhemmeligheder, er klar til åbne op, så andre lande kan holde øje med skattesnydere. Det fortæller det lille hertugdømmes finansminister, Luc Frieden, den tyske avis Frankfurter Allgemeine Sonntagszeitung. Han siger, at man i Luxembourg er i gang med overveje større gennemsigtighed i bankerne. – Vi ønsker at styrke samarbejdet med udenlandske skattemyndigheder, forklarer han.

Er Dolce & Gabbana skyld i den italienske finanskrise?

gado

En italiensk domstol har beordret det verdenskendte modehus Dolce & Gabbana til at betale en bøde på ikke mindre end 343 millioner euro plus renter for ikke at have indberettet millioner af euro i indtægter til skattemyndighederne i landet, skriver lokale medier. Den internationale modegigant, som blandt andet benyttes hyppigt af stjerner som Beyoncé og Madonna, har planer om at anke dommen og skal derfor ikke betale noget, før appelsagen er afgjort. Retten vurderede, at modehuset har “krænket lovgivningen med det ene formål at skaffe en skattemæssig fordel”. Skattevæsenet vurderer, at designerne ved firmakonstruktionen har sparet og undgået at betale i omegnen af 420 millioner euro.