Sådan vil danskerne stemme til EU-valget

114384-mr-news-p-plakaten--

Se her, hvordan danskerne ville stemme, hvis der var valg til EU-Parlamentet i dag:

Analyseinstituttet Voxmeter har lavet en meningsmåling, der besvarer, hvordan danskerne vil stemme, hvis der var valg til EU-Parlamentet i morgen.

* 45,3 procent af de adspurgte ved endnu ikke, hvem de vil stemme på.

Af de personer, der ved, hvem de vil stemme på, fordeler stemmerne sig således – i parentes ses stemmerne ved valget i 2009:

* Socialdemokraterne: 27,1 procent (21,5)

* Radikale Venstre: 6,6 procent (4,3)

* Det Konservative Folkeparti: 3,4 procent (12,7)

* SF: 7,6 procent (15,9)

* Liberal Alliance: 3,2 procent (0,6)

* Folkebevægelsen mod EU: 3,7 procent (7,2)

* Dansk Folkeparti: 20,4 procent (15,3)

* Venstre: 28,1 procent (20,2)

Meningsmålingen baserer sig på 1008 repræsentativt udvalgte personer på 18 år eller derover. Den maksimale statistiske usikkerhed er +/- 2,8 procentpoint.

[Kilde]

EU bør samarbejde mere omkring cykelkultur

Af Ronnie Rocket

Vi bør samarbejde mere i Europa omkring cykelkultur. Ressourcerne bør sammenlægges i nye projektformer med udgangspunkt i crowdsourcing: wiki portaler med vidensdeling, crowdfundede innovationsprojekter, internationale tænketanke og mobile task forces der bærer visionerne rundt på kontinentet.

  • Hvordan får vi flere til at cykle?
  • Hvordan får vi flere cykelstier?
  • Hvordan får vi bedre trafiksikkerhed?

I dag er direktøren for Cyklistforbundet, Klaus Bondam, på en vigtig research tur i en lastbil. Han vil undersøge hvordan vi kan gøre mere ved de mange tragiske højresvingsulykker og andre forhold der har med lastvogne og cykler at gøre. Denne information burde vi dele øjeblikkeligt med andre i Europa.

Hvor der ikke er cykelsti skal man IKKE som cyklist klemme sig ind på højre side af lastbilen. Eller op langs venstre side. Bliv bag ved! Bliv bag ved!

Det er enkelt at oversætte i crowdsourcede organisationer (og senere vha. oversættelsesteknologi) og et korps af bloggere og social media aktivister kan distribuere indholdet i EU regi.

Her er nogle Instagrams fra turen:

Jeg kontakter Klaus i næste uge for at høre om han synes det er en god ide og om forbundet evt. vil være primus motor på en sådan international aktivitet, f. eks. i samarbejde med søsterforbundene i andre EU lande. Klaus arbejdede senest i Bruxelles så det er min forventning at han er positiv!

Ny EU undersøgelse viser at Danmark ligger helt i top når det gælder vold mod kvinder

En rapport fra Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder har vist at mere end halvdelen af de danske kvinder har oplevet fysisk mishandling af mænd. På tværs af de 28 EU-lande er det i Danmark indberettet at 52 procent af kvinderne har oplevet vold begået af mænd. Det er den højeste procentdel i hele EU. Eksperter mener at tallet delvist skyldes at der i Danmark ikke er ligeså meget tabu over at fortælle om volden. Al Jazeera’s Alex Forrest rapporterer fra København.



violence

Svenskerne polariseret op til EU parlamentsvalget

sverigedemokratarne

I Sverige er det typiske Moderaterne og Socialdemokraterne der kæmper om regeringsmagten. Men op til EU parlamentsvalget ser det ud til at de yderliggående partier Sverigedemokraterna (der svarer til Dansk Folkeparti i Danmark) og Vänsterpartiet (der svarer til Enhedslisten i Danmark) hver vil få op til 10% af stemmerne. Svenskerne skal stemme om 20 pladser til det 751 mand/kvinde store EU parlament. Til sidste EU valg lå valgdeltagelsen på blot 45%. Det skyldes blandt andet den dårlige mediedækning af EU valget.