Italien på vej væk fra EU’s liste over kriseramte lande

italy2

Italien er ved at have styr på sit budgetunderskud og belønningen kan blive, at støvlelandet bliver fjernet fra EU’s liste over kriseramte.

Det skriver eurobserver.com med henvisning til flere kilder i EU.

Onsdag offentliggør EU-kommissær for økonomiske og finansielle forhold Olli Rehn landespecifikke økonomiske anbefalinger for de 17 lande i eurozonen.

Det italienske budgetunderskud ventes at lande i minus 2,9 pct. i 2013 og minus 2,5 i 2014.

Dermed er Italien tæt på at blive fjernet fra EU’s kriseliste over lande med uforholdsmæssigt store budgetunderskud, Excessive Deficit Procedure (EDP).

Kilde: Børsen.

EU varsler sildesanktioner mod Færøerne

EU-Kommissionen varsler fredag sanktioner mod Færøerne som led i en strid om sildefangsten i Nordtatlanten.

Færøerne har nu en måned til at svare kommissionen, der blandt andet truer med at indføre EU-sanktioner mod køb af færøsk sild og sildeprodukter samt at nægte færøske sildefiskere at lægge til havn i EU.

Truslen om at straffe Færøerne kommer, efter at de færøske fiskerimyndigheder i december 2012 trak sig ud af forhandlingerne med EU, Norge, Rusland og Island om den fælles håndtering af fangsten af atlantoskandisk sild.

Kilde: Børsen.

Ligestillingsminister: EU skal hjælpe de homoseksuelle

Danmarks ligestillingsminister finder det forrykt, at op mod en tredjedel af alle homoseksuelle i EU føler sig diskrimineret.

– Det er på ingen måde acceptabelt, at homofobien og transfobien trives i EU, siger den radikale ligestillingsminister Manu Sareen.

– Nu lægger vi pres på, så emnet bliver et fokusområde i EU. Det er helt nyt, og det er et stort skridt i den rigtige retning, siger Manu Sareen.

Kilde: DR.DK.

EU godkender den nye multiarena i København

multiarena

Det er fuldt ud i overensstemmelse med EU’s regler om statsstøtte, at Københavns Kommune er med til at finansiere byggeriet af en ny multiarena i København.

Det konkluderer EU-Kommissionen, som dermed giver endeligt grønt lys for multiarenaen, der skal opføres i Ørestad.
– Det er vigtigt, at borgerne har adgang til sports- og kulturfaciliteter. Men de offentlige myndigheder skal også anvende skatteydernes penge fornuftigt og undgå at fordreje konkurrencen.

– Dagens afgørelse sikrer, at den offentlige finansiering af Københavns multiarena er velbegrundet og står i et rimeligt forhold til målet, siger EU’s konkurrencekommissær, Joaquín Almunia, i en pressemeddelelse.

Kilde: Avisen.dk

EU’s ministre er enige om aftale om bæredygtigt fiskeri

Mette_Gjerskov

EU’S fiskeriministre er blevet enige om en fiskerireform. Den afhænger nu af, om Europa-Parlamentet også kan finde et kompromis.

Det oplyser fødevareminister Mette Gjerskov (S), som har forhandlet for Danmark.

»Den aftale, vi har lavet, ligger på et sølvfad til Europa-Parlamentet, der nu har chancen for at snøre sækken, så vi sammen kan tage et historisk skridt for et bæredygtigt fiskeri i Europa«, siger Mette Gjerskov i en kommentar.

Kilde: Politiken.

Ny EU afstemning om CO2-kvoterne

connie2

Med en intens lobbykampagne lykkedes det i sidste måned for Dansk Industri (DI) sammen med den europæiske paraplyorganisation Business Europe at vinde et spinkelt flertal i Europa-Parlamentet imod redningen af de CO2-kvoter, som er rygraden i EUs klimakamp.

DI udløste dermed et ramaskrig blandt de grønne medlemsvirksomheder ved at tale direkte imod en højere CO2-pris, som kunne have gjort dansk klimateknologi attraktiv på det europæiske marked.

Men hvis DI vil være helt sikker på, at en redning af CO2-kvoterne ikke bliver til noget, bliver der brug for lobbyargumenterne endnu engang. For ved Europa-Parlamentets juli-samling kommer sagen til afstemning i parlamentet igen. Det blev besluttet i sidste uge af parlamentets miljøudvalg.Nu hvor det står fast, at kampen om redningen af EUs klimakvoter får en anden halvleg, melder EU-landene sig på banen. Denne gang som en mere klar aktør end det var muligt ved sidste afstemning.

Kilde: Berlingske.

Britta Thomsen genopstiller til Europa-Parlamentet

BRITTATHOMSEN

– Det er en stor ære at få lov til at repræsentere Region Sjælland og Danmark i Europa-Parlamentet, og jeg er meget stolt, lyder det fra Britta Thomsen selv.

– EUs betydning for Danmark vokser år for år, og det vigtigt, vi socialdemokrater engagerer os på tværs af grænserne og kæmper for at påvirke EU i den rigtige retning, fortsætter hun.

Britta Thomsen har været medlem af Europa-Parlamentet siden 2004. Hun har især beskæftiget sig med energipolitik, grønne job, ligestilling og udsattes vilkår.

I Europa-Parlamentet er Britta Thomsen fuldt medlem af Udvalget for Energi, Industri, IT og Forskning, og hun er valgt til gruppeformand i Ligestillingsudvalget.

Den post medfører, at hun også er med i den politiske ledelse af den socialdemokratiske gruppe.

I 2012 modtog Britta Thomsen Sundhedskartellets ligelønspris for sit arbejde i Europa-Parlamentet. un har især beskæftiget sig med energipolitik, grønne job, ligestilling og udsattes vilkår.